GELLERUP Blok 7

Modernisering af 115 boliger, Aarhus

Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er i gang med at udvikle Gellerup til en ny bydel, så den bliver mere socialt sammenhængende.

Der er allerede investeret i ny infrastruktur, modernisering af boliger og en ny bypark, og over de næste år opføres der flere blandede boliger, nye offentlige institutioner, kulturtilbud samt skabes arbejdspladser. Samtidig forventes bydelens indbyggertal at stige over de næste ti år fra 6.000 til op imod 14.000.

Projektet omfatter renovering af 115 boliger og etablering af 10 byhuse i nederste etager, i alt 11.089 kvadratmeter.

Som en del af helhedsplanen for Gellerup renoveres blok B7 med nye installationer, nye badeværelser, nye facadepartier og nyt ventilationssystem. Hertil kommer at der i den meget markante sydgavl tæt på City Vest etableres nye tilgængelighedsboliger med nye vinduer og karnapper. Denne gavl bliver således det nye vartegn for Gellerup set fra Silkeborgvej.

Endelig etableres nye gennemlyste indgangspartier og nye byhuse – udført efter inspirations fra det tidligere projekt B4 – Den Gyldne Port.

Bygherre:

Brabrand Boligforening

Entrepriseform:

Totalentreprise

Totalentreprenør:

JCN Bolig

Arkitekt:

Transform // Vandkunsten

Ingeniør:

MOE Rådgivende Ingeniører

Opstart:

November 2018

Aflevering:

December 2019

Areal:

11.089 m2

MENU