OM AROS MALER ENTREPRISE

AROS Maler Entreprise er et kvalitets malerfirma, hvor høj service, professionalisme og ordentlighed er kerneværdier. Vi udfører malerentrepriser inden for nybyggeri og renovering i hele landet, og har hovedkontor i Aarhus.

Med over 150 medarbejdere og stort fokus på projektledelse og sikkerhed, er jeres opgave i de bedste hænder.

AROS Maler Entreprise har siden 2010 udviklet sig til at være et betydeligt malerfirma. For os er ærlighed og ordholdenhed essentielt.

Vi siger hellere nej til en opgave, end ja til noget vi ikke tror på. Vi har høje krav til vores leverandører og bruger kun kvalitetsprodukter.

Vores kunder forventer en høj standard, og det passer os godt.

MEDARBEJDERNE ER VORES STÆRKESTE KOMPETENCE

Vores medarbejdere er uden tvivl firmaets stærkeste kompetence. Vi sætter en ære i, at de trives og afspejler firmaets værdier.

Derfor videreuddanner vi vores ansatte løbende, inden for både ledelse, sikkerhed og malertekniske færdigheder, så de opkvalificeres og dermed sikrer den bedste opgaveløsning.

FOKUS PÅ SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

Det er af stor betydning for os, at vores medarbejdere ikke nedslides og udsættes for unødige sikkerhedsrisici. Derfor investerer vi løbende i de nyeste tekniske/elektroniske anlæg, i samråd med medarbejdere og leverandører. Det sikrer et godt arbejdsmiljø og de bedste betingelser, for at udføre et godt stykke arbejde for vores kunder.

SOCIAL ANSVARLIGHED

Vi støtter en række organisationer og formål, der bidrager til et bedre samfund. Det mener vi er vores pligt. Vi støtter Kræftens Bekæmpelse, Familier med kræftramte børn, Danske Hospitalsklovne, Muskelsvindfonden, Aarhus Handicap Idræt samt lokale sportsklubber.

MENU