Z-HUSET
216 spektakulære lejligheder, Aarhus Ø, afleveret November 2017.
Med lystbådehavnen som nærmeste nabo, den levende by, smukke Riis Skov og en kystlinje, der strækker sig så langt øjet rækker, står Z-Huset med sin markante bygningsgeometri, sine 216 lejligheder, med boligarealer op til 204 kvadratmeter, alle med panoramavinduer og en eller flere altaner og terrasser, som en arkitektonisk perle, på én af de mest attraktive adresser i Aarhus.
Med sin z-formede konstruktion åbner bygningens tre længer op for to åbne gårdrum, mens de karakteristiske terrasser i forskudte niveauer lader lyset strømme ind og ned på de store altaner og taghaver.
Z-Husets konstruktion der skråner ned mod den gamle lystbådehavn, sikrer et frit udsyn til de fantastiske omgivelser: Aarhusbugten i øst, smukke Riis Skov mod nord, Aarhus’ skyline mod vest og skibenes master mod syd.
På trods af sin centrale beliggenhed lader Z-Huset sine beboere trække sig tilbage og nyde naturen og årstidernes skiften.
Z-Huset er rum, nærhed og frihed – et klart og visionært stykke arkitektur på den gamle havnefront.
Med en ambitiøs udviklingsplan transformeres den gamle havnefront nu til et centrum for kulturelle tilbud og spændende aktiviteter. Snoede gadeforløb, hyggelige cafeer, maritime kolonihaver, et nyt teater, en sandstrand, havnebad og kajakhavn udgør tilsammen en fantastisk promenade i denne enestående del af Aarhus.
(Fotos: Rambøll Arkitektur // AROS Maler Entreprise)